Byen Moclinejo Landsbyen
Moclinejo ligger på et lille højdedrag
mellem bjergtoppene Córdoba og Piedra Blanca i 450 meters højde.
Byen ligger 20 kilometer fra Málaga. En smal, velholdt vej med
mange snoninger og flotte udsigter fører fra Rincón de la Victoria
til Moclinejo, (man tager afkørslen til Benagalbón på autoviaen).
Byens oprindelse er arabisk. Historikerne er lidt uenige om
oprindelsen til bynavnet. Man har foreslået Moclinetum, Mohenette,
Modinete eller Molinillo. Kommunen gennemløbes af floden río
Benagalbón. Byen er omkranset af højdedrag, som er beplantet med
oliven-, vin- og mandeltræer. Moclinejos største eksportvare er de
uovertrufne moskatel-rosiner.
Nytår på bar Reyes og på Plaza de España. Billeder fra byen bl.a fra den årlige vinfestival Byens vinmuseum, hvor man kan se effekter der gennem tiderne har været brugt til fremstilling af den lokale vin, som også kan prøvesmages og købes på stedet. Moclinejo er berømt for dens moscatelvin som dyrkes på den søde og lavstammede moscateldrue. Man kan købe og smage vinen direkte fra 'bodegaen' (ikke et værtshus, men spansk for opbevaringsrum) og Señor Muñoz Cabrera viser stolt familiens gamle og særdeles flot restaurerede vinfabrik frem - sålænge man ikke fanger ham i siestaen. Plaza de España efter den er blevet moderniseret. I baggrunden ses Bar Reyes, hvor der bl.a serveres en helt fantastisk cafe con leche.
Billeder fra Påsken 2006. Natten mellem Lørdag og påske Søndag, blev vi vækket af nogle unge, der rodede rundt på vores terrasse, hvilket vi var ret utilfredse med. Dagen efter fandt vi ud af, hvad der havde foregået. En tradition er, at unge mennesker natten til påske Søndag "stjæler" krukker med planter og bruger dem til at pynte pladsen med. Dette fandt vi ud af, da vi næste morgen kom ned for at få os en kop cafe con leche på den lokale bar. Besøg hos Manolo og hans lille museum, Museo Navarrete.
|