Her er forløbet af vores lille bordprojekt. Rammen blev svejset og samlet af Randis far, Kaj, og transporteret til Moclinejo. Det var planen at købe nogle sten til bordpladen, men vi fandt ud af, at der i området lå en bunke affaldssten, som havde den rigtige størrelse, udformning og det rigtige udseende. Derfor indsamlede vi lokale sten og lavede bordet med disse. Stenene blev omhyggeligt indsamlet. Stenene blev vasket og lagt op, som vi kunne forestille os det. Pladen blev armeret for at styrke bordet og undgå revner i cementen Cement og sten blev lagt i rammen. Revnerne mellem stenene blev fuget. Det færdige produkt. Et bord, som ikke findes mage til på hele kysten ;-) Bordet vejer ca. 150 kg, så det skulle være rimeligt tyverisikret og kan derfor stå udenfor hele året.
|